Arbejdsglæde og balance
Sådan øger I arbejdsglæde og skaber højere produktivitet og livsglæde!
Glæd dig til et motiverende og smittende foredrag, hvor du får fornyet inspiration, viden og værktøjer til, hvordan I kan øge jeres arbejdsglæde markant med få og enkle modeller. Jeg arbejder ud fra devisen om, at for at få øget arbejds- og livsglæde, højere produktivitet og lavere sygefravær, skal job, familie og fritid hænge sammen. Har man en god dag på jobbet, er der mere overskud til familie og fritid.
Jeg vil i foredraget introducere begrebet “hænderne-over-hovedet-dage”, som er de dage, hvor du kommer hjem fra jobbet med stort overskud og energi – og dem skal der vel at mærke helst være flest af. Jeg giver jer viden om, hvad der skaber disse dage, og hvordan I hver især kan bidrage til at løfte en fælles kultur på arbejdspladsen, hvor flest muligt har lige så stor en mængde overskud og energi, når de møder på jobbet, som når de går hjem. Foredraget tager udgangspunkt i de mekanismer, der styrer og påvirker den menneskelige adfærd, og jeg trækker paralleller fra idrættens verden, hvor det at præstere under pres er forudsætningen for at være succesfuld. Sådan øger I trivslen og arbejdsglæden trods travlhed
- Få indblik i, hvordan I skaber de bedste forudsætninger for overskud i en travl hverdag
- Hør hvordan du kan påvirke dig selv og andre til at få det bedste ud af jer selv og jeres omgivelser
- Skab bevidsthed om, hvordan du kan styre og påvirke dig selv i forhold til stress
- Lær at sikre den bedste harmoni mellem job, familie og fritid

PRIS
Honorar: Efter aftale og omfang
Ydeligere beskrivelse
- Varighed: 30 - 150 minutter
- Emner: Arbejdsglæde, Mentaltræning, Motivation, Personlig Udvikling, Personlig effektivitet, Viljestyrke og Vindermentalitet
- Sprog: Dansk og Engelsk
- Tilgængelighed: Tilgængelig fysisk og online
Nathalie Christensen
PA, NNIT
Inspirerende foredrag. Vi vil gerne høre mere fra Arne.
Caroline Kentill
Marketing and Communications Manager, 3 Step IT A/S
Fantastisk energi, sjove historier og brugbar viden, vi som team kan tage med os videre.
Bettina Bentzen
Office Manager, Confirm A/S
Foredraget var meget spændende, inspirerende og indeholdt aldeles anvendelige metoder til hverdagen på arbejdspladsen. Arne er en meget kompetent underviser som derudover udstråler entusiasme, glæde og var dygtig til at læse de enkelte deltagere.
Randi Møller
PA, Siemens Gamesa Renewable Energy
Et meget inspirerende og givende foredrag. Arne er fuldt ud tilstede og meget opmærksom på gruppen, han taler til. Vi fik mange ord med på vejen, som i den grad er værd at tage med videre. Både i privat- og arbejdslivet.
Galleri
Andre foredrag
Kommunikation & Ledelse

Spil dig selv og dine omgivelser gode
Ved du, hvornår du er den bedste version af dig selv? Måske, måske ikke. Ved du, hvem du er? Selvfølgelig gør du det!
Motivation & Personlig udvikling

Viljen til sejr
Som tidobbelt verdensmester i kanoroning ved jeg om nogen, hvordan man bevarer arbejdsglæden uanset indre og ydre modstand.
Motivation & Personlig udvikling

Din teenager skal coaches
Med foredraget “Din teenager skal coaches, ikke opdrages” tager jeg udgangspunkt i min bestseller-bog af samme navn.
Motivation & Personlig udvikling

LYT til din teenager
Det står ikke godt til med den mentale trivsel hos de unge. Mange kæmper med stress, angst, ensomhed og følelsen af at være utilstrækkelig, og selv de mere robuste kan blive udfordret.
Personlig udvikling

Viljen sidder i hjertet
Dette foredrag har fokus på håndtering af de store udfordringer i livet – privat som professionelt.
Book foredrag
